| RUDOYER, verbe trans. Étymol. et Hist. [1372 ds Bl.-W.1-5] 1557 (Dupuyherbaut, De penitence, 68 ods Fonds Barbier). Dér. de rude*; suff. -oyer*. |
| RUDOYER, verbe trans. Étymol. et Hist. [1372 ds Bl.-W.1-5] 1557 (Dupuyherbaut, De penitence, 68 ods Fonds Barbier). Dér. de rude*; suff. -oyer*. |