| MARRONNIER, subst. masc. Étymol. et Hist. 1560 chastennier marronnier (Journal du Sire de Gouberville, 15 janv. ds Poppe, p.202); 1611 marronnier (Cotgr.). Dér. de marron1*; suff. -ier*. |
| MARRONNIER, subst. masc. Étymol. et Hist. 1560 chastennier marronnier (Journal du Sire de Gouberville, 15 janv. ds Poppe, p.202); 1611 marronnier (Cotgr.). Dér. de marron1*; suff. -ier*. |