DAUBERverbe[AND : dauber1 ; *FEW (XV-2, 78b) : dubban ; (?)]Frapper. On devoit, de memoire fresche, Daulber sur ce frere Frapart. (La Vigne, S.M., 1496, 435)Remarque : Sans doute sans rapport avec l'a.fr. dauber (GD II, 424b ; FEW XXIV, 305b, albus). R. Levy, Fr. St. 2, 1948, 243-246.