Police de caractères:

Surligner les objets textuels
Colorer les objets :
 
 
 
 
 
 

Entrez une forme

notices corrigéescatégorie :
EFFRAYER, verbe trans.
Étymol. et Hist. 1. Fin du xes. esfreder « troubler, inquiéter (proprement « faire sortir de l'état de tranquillité ») » (Passion, éd. D'A. S. Avalle, 191); ca 1100 esfreer (Roland, éd. J. Bédier, 438); 2. ca 1155 esfreier « remplir de frayeur » (Wace, S. Nicolas, éd. E. Ronsjö, 1185); début xives. effroyer (Macé de La Charité, Bible, éd. J. R. Smeets, 10871). Du b. lat. *exfridare, lui-même dér., avec le préf. lat. à valeur privative ex-, de l'a. b. frq. *fridu « paix », cf. a. h. all. fridu (Graff t. 3, col. 788), all. Friede, de même sens; esfreier, effroyer d'apr. esfrei, effroi*. On trouve en lat. médiév., dans le domaine angl., exfrediare « troubler » (ca 1115 ds Nierm.).